På denne side kan du møde en række af vores samarbejdspartnere blandt STU’erne, læse udtalelser fra skolerne og se, hvordan deres tidligere elever er kommet i Lev Job.

“På Havredal bruger vi det tredje uddannelsesår på at forberede os på, hvad er det for et job, vi ser de unge i. I de sidste seks måneder flytter de unge væk fra Havredal og i egen bolig eller i botilbud og starter i den udslusningspraktik, vi i fællesskab har fundet. Når den unge er kommet i udslusningspraktik, tager vi kontakt til Lev Job, som kan være med til at støtte op om processerne, når vi siger farvel til den unge.” Mette Navntoft, leder af Havredal Praktiske Uddannelser

“Vi ser hvordan de unge vokser af at være i praktik – de kommer tilbage en halv meter højere. Når de på tredje år får deres studenterhue, er de også helt afklaret i forhold til job. Det er vigtigt for os, at de ikke lander mellem to stole. Vi sender de unge afsted med en plan for beskæftigelse og en aftale med arbejdsgiver, som alle er trygge og glade ved.” Louise Augusta Jørgensen Daglig leder, Levuk STU

“Vores samarbejde med Lev Job giver en vigtig mulighed for at skabe praktik på elevernes tredje år, der kan føre direkte til et job bagefter. Lev Job er dygtige til at sikre, at eleverne kommer i beskæftigelse, mens de er motiverede, og de undgår lange forløb på jobcentret.” Daniel Kielberg-Larsen Leder af STU Nyborg

“På PMU Sindal er vi begyndt at samarbejde mere og mere med Lev Job. Især har Lev Job en god relation til mange jobcentre og kommunale forvaltninger, og det åbner flere muligheder for at hjælpe de mange elever, der ønsker at komme i beskæftigelse efter STU.” Solveig Vejen, Forstander på PMU Sindal

“Når vi har svært ved at finde praktikpladser, så hjælper Hanne os ofte. Og når vi har en elev, der er afklaret, ender det som regel med, at vi siger: Hey… vi ringer da bare og spørger, om Hanne kan være med til dit udslusningsmøde.” Trine Dandanell Leder af STU Greve
Autismecenter Nord-Bo, Autismecenter Storstrøm, Autismecenter Vestsjælland, CKU Himmerland, CKU Vendsyssel, CSU Egedammen, CSU Holbæk, CSV København, FGU Himmerland, FGU STU Blåkildevej, FGU Aalborg STU, Fonden Nørre Vesterskov – Et lille sted, med store muligheder, Fontanaskolen STU, Glad Fonden Fagskole, Grennesminde, Havredal, Lavuk, LEVUK, Limfjordsskolen, Lysbro Uddannelsescenter, MK-klassen Vordingborg, Nyborg Ungdomsskole, Parat til start, Århus, PMU Sindal, Springbræt, Århus, STU AOF Center Fyn, STU Favrskov, STU Fredericia, STU Faaborg, STU Greve, STU Merkur Frederecia, STU Middelfart, STU Nextjob, STU Nyborg, STU Slagelse, STU Syddjurs, UUC Maglemosen, VUK Aalborg.